Jeg har et ambivalent forhold til danske møbelklassikere. På den ene side synes jeg, de er fantastiske og er fascineret af deres tidløse udtryk trods over 50 år på bagen. På den anden side så er de største ikoners popularitet et turn off.
Der er noget nouveau riche over det - se mig jeg kører Ferrari, går med Rolex-ur, Louis Vuitton-tasker, og har fyldt mit hjem med Ægget, Svanen og andre letgenkendelige og tilgængelige luksusvarer. Kald mig elitær, men det er bare ikke længere sofistikeret nok!
At jeg ikke er den eneste, der har det sådan, har Fritz Hansen formentligt opdaget, for de har sat den israelsk-danske kunstner Tal R til at lave 50 unikke Æg i et farvestrålende patchwork med et snært af både 8. klasse håndarbejde og kludetæppe. Som Tal R forklarer:
"The whole point was to make a chair that tells a multitude of stories. So the pieces of cloth had to be full of life. It should look a bit as if it was homemade."
Tal R's unika Æg er lige præcis så outrerede og anderledes, at jeg godt ville have et stående. Især fordi ens venner vil rynke på næsen og mene, at det da ville være pænere i sort læder eller rød uld...
Patchwork Æggene er i øvrigt blevet lavet i anledningen af stolens 50 års jubilæum og blev afsløret under møbelmessen i Milano - hvorefter de skal på turné verden over.
Via CasaSugar og Normblog
1 kommentar:
Tjaaeh, jeg ved sgu ik' - Ægget er og bli'r et stykke dansk ikon-design, som vi er no'le, der næsten ikke kan tåle at se flere af.
Selv hvis man er helt vild med den, så er det som at spise valrhona-chokolade til aftensmad hver dag: - man kan blive træt af alting...
- og er man først blevet træt af valrhona, så hjælper det ikke at servere det med flødeskum på.
Respekt fortjener først den, der tør vælge et nyt stykke design, og give dét den samme virak som det gamle får, right here, right now, også selvom det er glemt til jul.
Fuck Ikoner.
Og fuck uha-tempo, hvor nye designere er ÅR om at få den opmærksomhed, de fortjener fra dag ét, fordi ingen tør stå ved - som det var tilfældet med Louise Campbell, for eksempel.
Nu er vi så ved at blive trætte af, at det altid skal være hende...
Send en kommentar