Viser opslag med etiketten Wonderbra. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wonderbra. Vis alle opslag

torsdag den 3. april 2008

Wonderbra er vidunderlige


Wonderbras reklamer er fantastiske, fordi de er fulde af subtile og humoristiske insinuationer om effekten af deres produkt. Det vil for dem være så oplagt at vise masser af lækre kvinder med svulmende (.)(.) men de er heldigvis ikke faldet for fristelsen til at gå efter laveste fællesnævner.

Det vil måske være i overkanten at kalde dem intelligente, men man skal lige tænke en ekstra gang for at fange pointen.

Nogle vil måske sige, at det er negativt, når vi taler reklamer, men jeg kan godt lide ikke at blive talt ned til - og mange reklamer (ingen nævnt) er sgu en fornærmelse mod mit intellekt.



Se mange flere på Scary Ideas

lørdag den 10. november 2007

Reklame spoof - genialt eller plagiat?


Det er altid en fornøjelse, når nogen laver en flot og original reklame. Men hvad er det så, når nogle andre "kopierer" hele konceptet for at sælge et helt andet produkt?

Er det en videreførelse af den originale idé, da spoofet kun er sjovt, når man kender den originale reference, eller er det bare simpelt plagiatisme?

Wonderbra har lavet et spoof på en reklame for Cadbury chokolade. Den oprindelige film viser en gorilla, der spiller trommer til Phil Collins' In The Air Tonight, mens den i spoofet er udskiftet med en Wonderbra-klædt pige. Genialt eller plagiat?

Originalen:


Spoofet:


Måske er det en engelsk ting. Nogle husker måske, at saftproducenten Tango lavede et spoof på en Sonys Bravia reklame (den med boldene), hvor hoppeboldene var udskiftet med frugt. Begge film lige velproduceret og et gensyn værd!

Wonderbra via Adrants