onsdag den 25. juni 2008

Fair fluesmækker?


Med fluesmækkeren 1:1000 giver du trods alt de små bæster en chance. Minder mig om det nye lavmål i underholdningsprogrammer "Hul i Hovedet" på TV3 - indtil Sandhedens Time starter...

Fly Swatter 1:1000 via Trendhunter

En rød tråd i din indretning


Forestil dig, at alle dine møbler var bøjet ud af én enkelt metaltråd. Eller det behøver du slet ikke - se blot disse billeder af systemet "Line" af Aykut Erol.

Så kan man da tale om en råd trød i sin indretning...



Aykut Erol via Yanko

onsdag den 18. juni 2008

Energiselskab siger: Spar på energien



Der er mange problematiske ting i denne reklame fra National Grid. NG er et globalt gas- og elselskab og tjener altså flere penge jo mere energi, vi bruger. At være energiselskab i dag er næsten snart det samme som at være tobakselskab eller våbenfabrikant, så for at rette lidt op på imaget, har de lanceret Floe kampagnen, som skal få folk til at tænke mere over miljøet.

Beundringsværdigt - dog en smule utroværdigt...

National Grid Floe via Ads of the world

fredag den 13. juni 2008

Bliv Uklassificeret blogger


Elsker du også fedt design og originalitet, og kunne du tænke dig at skrive for en af de meget få uafhængige danske designblogs, så kontakt mig, da jeg søger lidt selskab på Uklassificeret!

Kontaktinfo ude til højre.

onsdag den 11. juni 2008

Decorate: Nyt dansk boligcommunity


Jeg har i dag fået tilsendt et tip om Decorate, et nyt dansk boligcommunity, som JP/Politiken står bag. Målet er vist at blive en interweb udgave af Bo Bedre og formlen lyder på en blanding af redaktørstyret indhold, ekspertblogs - og naturligvis brugergeneret indhold.

For at blive en del af community'et skal man oprette en profil, som man kan tilpasse, hvorefter man får adgang til personlig blog, networking, tagwalls, billedgallerier, fora mm.

Det hele er meget standard, men temaet er altså boligen, hvilket blot understreger den tendens, der går mod nichenetvæk, altså stærkt positionerede communities/sociale netværk. Politiken har tidligere været ude med Navlestreng.dk (gæt selv hvad det handler om), og nu kommer altså Decorate.

Hvorfor de så målrettet sigter efter det kvindelige segment vides ikke - måske fordi det er mere blue ocean end de mandsdominerede communities?

Sitet fungerer udemærket - dog loader siderne lidt langsomt, og cummunity delen er ikke helt så brugervenligt opbygget, som man kunne håbe.

Men det er forhåbentligt alt sammen børnesygdomme, så spørgsmålet er nu blot om Decorate kan nå den kritiske masse, der gør et community selvopretholdende. Men med massiv eksponering fra Politiken.dk er forudsætningerne i hvert fald til stede!

Decorate.dk

Salgstalen lyder:

"Med Decorate.dk ønsker vi at skabe et alternativ til trykte boligmagasiner. På Decorate.dk sætter brugerne dagsordenen, deres boligreportager, tips og idéer udgør kernen på hjemmesiden og giver rig mulighed for at finde inspiration.

Rækken af funktioner på Decorate.dk er lang og kan overordnet opdeles i tre grupper: brugernes indhold, eksperternes blogs, og artikler.

Alle brugere får deres egen profilside med mulighed for at lave boligreportager, beskrive indretningsprojekter i miniblog, samt dele erfaringer og tips i forum.

Vi har engageret en stribe eksperter inden for forskellige områder, der relaterer sig til boligindretning. Disse skriver hver en blog, som kan inspirere og forhåbentlig også oplyse sidens brugere.

Sidst men ikke mindst har vi gennem en aftale med Politikens Forlag fået mulighed for at offentliggøre ca. 450 artikler fra forlagets anerkendte håndbøger."

Spiselig anus


Hvordan nogen finder på at lave fin belgisk chokolade formet som... ja, røvhuller forstår jeg ikke, ligesom jeg heller ikke vil vide, hvordan formen er lavet.

Det lugter dog lidt af et hoax (så at sige), da webshoppen har været nede i over et år og ikke er åbnet igen som lovet.


The Encredible Edible Anus

En hval, der sprøjter blomster


Denne flotte todelte vase af portugisiske Alessandro Bêda er desværre kun et koncept, men designeren leder i øjeblikket efter en mulig producent.

Jeg tænker umiddelbart Normann Copenhagen - det minimalistiske, innovative og samtidigt humoristiske design passer meget godt ind i den øvrige linje.

Soklen på halen skal nok være rimelig tung for at stå ordentligt fast...



Untitled Flower Jar af Alessandro Bêda via Yankodesign

Skittles appelsiner


Photoshop eller genmanipulation? Jeg ved det, men siger det ikke...

via flickr

mandag den 9. juni 2008

Samsung F480 drag and drop


Vi ser den aldrig i Danmark, Samsungs iPhone-killer F480, men det skal ikke afholde mig fra at vise denne fantastiske virale reklame, som The Viral Factory står bag.

Og hvis du tænker WTF har det med telefoner at gøre, så tænk på overskriften og multi-touch screens - ah....



via ScaryIdeas

Historiske begivenheder gengivet i Lego


Der er jo nationale følelser i spil, når det kommer til Lego og derfor er det også fedt at se, hvordan hele verdenen har taget klodserne til sig og bruger dem i de mest opfindsomme projekter.

Fotografen Balakov har på ganske imponerende vis genskabt historiske begivenheder - eller bare klassiske fotografier i Lego, og det er han sluppet ret godt fra.

Se hele sættet på flickr - husker du dem alle?



Classics in Lego via Gizmodo

Tom Ford Full Frontal

Efter den gode Tom Ford forlod Gucci (som ikke rigtig har fundet melodien siden), har han sluppet alle hæmninger og giver den nu fuld gas, og den bedste måde at få opmærksomhed på er naturligvis at være seksuel kontroversiel.

Så det er han og har gennem sin markedsføring spillet så meget på sex, at det får Dolce & Gabbana til at ligne katolske præster - ah, dårligt eksempel...

Men nu tager han skridtet fuldt ud og blæser full frontal nudity lige op i hovedet os. Der er velplejede genitalier over hele linjen, og hvis der var en smule overladt til fantasien før - så er det definitivt afsløret nu!

Se alle og ikke censurerede billeder på hans website - men du skal nok være over 18 eller have tilladelse af din mor eller far...


Tom Ford via Trendhunter